Frederiksberg / Solbjerg
Fredeiksberg startede som en landsby, således indledes et lille hæfte om Frederiksberg - en by i byen, som blev
udgivet iforbindelse med København kulturby 1996.
Solbjerg
Solbjerg Landsby lå hvor i dag Frederiksberg have ligger og dammen ved Andebakkestien kan have været Landsbyen
Solbjergs oprindelige gadekær.
dammen findes på de ældste kort og er afsat på samme plads som nu, dog stærkt reduceret.
I 1621 slettede Christian d. 4 med et pennestrøg den lille Solbjerg landsby Jorden blev frataget fæstebænderne
og lagt ind under den Ladegård han var i færd med at bygge for at skaffe levnedsmidler til slottet.
Frederiksberg strækker sig over et område hvis grænser siden Christian d. 4 tidsalder næsten ikke har ændret sig.
Frederiksberg har haft en vekslende skæbne som fællesdrevet landsby, ladegårdsmark, Hollandsk nybyggerkoloni,
kongeligt hømarksområde og endelig
som et tilhold for landliggere og pensionister med et islæt af industriby i yderkanten.
Industrialismens gennembrud blev en af drivkræfterne bag den befolkningstilvækst der prægede Frederiksberg mellem
1850 og 1890.
Følgende industrier kunne findes på Frederiksberg- bryggeriet Svanholm, bomuldsspinderi, maskinfabrikker,
jernstøberier,teglværker, cementvarefabrik, væverier, dampmøller, garverier, bryggerier, møllestensfabrik,
tændstikfabrik, papirfabrik, biscuitfabrik, metalvarefabrikker, trådvarefabrik, korkvarefabrikker, tårnursfabrik,
kakkelovnsfabrik, mejeriet Solbjerg, kgl. porcelænsfabrik
herudover blev Frederiksberg hjemsted for sor store private og offentlige institutioner. Kongelige veterinær- og
landbohøjskole Københavns sygehjem, Hærens officerskole (beliggende på slottet) Børnehjemm og Diakonissestiftelsen
fra 1890 og frem til 1914 blomstrede opsvinget og der blev udbygget og udvidet og nye industrier opstod. Nye typer
var bl.a trikotagefabrikker cigar og tobaksfabrik, eddikesyrefabrik, kemiske fabrikker, krystalværk til produktion
af is, Nordisk kabel og tråd, elektromotorfabrikken Fisker og Nilfisk som bl.a. producerede støvsugeren Nilfisken
og motorcyklen Nimbus.
Frederiksberg sygehus blev også bygget i starten af 1890érne
Området har siden middelalderen tilhørt kongen og er ned genem tiden på forskellig vis vedblevet at være tilknyttet
hoffet.
Nordre Fasanvej
Den gamle Fasanvej mellem Roskildevej og Sallegade blev i årene 1880 - 1884 forlænget til Godthåbsvej, og det
nye stykke fik med det samme navnet Nordre Fasanvej
Pr. 1. januar 2012 er indbyggertallet på Frederiksberg 100.211. Arealet er 8,7 km² og er den tættest befolkede kommune i Danmark.